Beskyttelse af træer under byggeri og anlæg

Bæredygtighed og biodiversitet fylder stadig mere i byggebranchen. Med den opdaterede DGNB-certificering og skærpede kommunale krav er bevaring af træer og grønne områder ikke længere et tilvalg – men en integreret del af ansvarlige byggeprojekter.

Hos Bioskov hjælper vi bygherrer, rådgivere og entreprenører med at planlægge og gennemføre projekter, hvor eksisterende træer beskyttes og tænkes aktivt ind fra start, så naturens værdi bevares gennem hele byggeprocessen.

Kontakt

Charlotte Ahrndt Skov                          Simon Skov
29922047                                                40175040
charlotte@bioskov.dk                           simon@bioskov.dk

 

11 + 8 =

Hvorfor skal træer beskyttes under byggeri?

Mange træer overlever ikke byggeprojekter – selv når intentionen er at bevare dem. Visualiseringer og planer, der viser gamle træer som en integreret del af projektet, beskytter dem desværre ikke mod de fysiske påvirkninger, der sker under byggefasen. Skader opstår ofte, når der graves i rodzonen, pålægges jord eller sker komprimering af jorden. Resultatet kan være fatale skader, som fører til, at træerne må fældes undervejs eller ikke overlever på længere sigt.

Planlægning er afgørende

For at sikre, at eksisterende træer bevares gennem hele byggeprocessen, er det vigtigt, at træerne får en rolle allerede fra starten af planlægningen. Inden arbejdet går i gang, bør der foretages en grundig vurdering af træernes bevaringsværdighed, herunder vitalitet og stabilitet.

Herefter bør projektplanerne udarbejdes med fokus på, at træerne kan beskyttes under alle faser – fra nedrivning og klargøring til anlæg og nybyggeri.

Vurdering og beskyttelse af træer

Hos Bioskov hjælper vi med at vurdere de eksisterende træer og udarbejde en tilpasset beskyttelsesplan. Planen tager udgangspunkt i træernes rødder, jordforhold og krone, så træernes trivsel sikres. Vores arbejde bygger på European Tree Protection Standard, som anbefaler beskyttelse af træernes drybzone plus 1–3 meter.

Vi går dog et skridt videre: Træers rødder fordeler sig forskelligt alt efter hvor det kan få ilt, vand og stabilitet. Derfor vurderer vi altid hvert træ individuelt for at sikre den mest effektive beskyttelse – både for træets sundhed og for projektets succes.

Træer og gravearbejde

Gravearbejde i forbindelse med ledningsarbejde udgør en stor risiko for træers trivsel, fordi rødderne ofte skades eller jorden komprimeres. Selv mindre påvirkninger af rodzonen kan føre til svækkelse, rod-død eller ustabilitet, som på længere sigt kan betyde, at træet ikke overlever.

Hos Bioskov hjælper vi med at planlægge og gennemføre gravearbejde, så eksisterende træer beskyttes. Det inkluderer vurdering af rodzonen, etablering af beskyttelseszoner og konkrete løsninger og kompromiser, der sikrer at træerne overlever hele processen. Vores tilgang er altid individuel og tager udgangspunkt i træets specifikke rodstruktur og behov.

Vores erfaringer

Charlotte har gennem sit tidligere arbejde i Aarhus Kommune opnået erfaring med beskyttelse af træer i kommunen og de dertilhørende problemstillinger. Hun har blandt andet fungeret som fagkoordinator for myndighedsopgaven vedrørende bevaringsværdige træer, som er beskyttet af lokalplaner. I denne rolle har Charlotte i samarbejde med bygherrer, rådgivere samt kommunens planafdeling og byggesagsafdeling arbejdet for at udvikle bedre procedurer for beskyttelse af træer i forbindelse med byggeri og anlæg.

Både Simon og Charlotte har set og vurderet mange træer, hvor skaden er sket. 
I Bioskov arbejder vi for et bedre forebyggende arbejde, der sikrer beskyttelse og bevaring af gamle træer. Vi ønsker at kombinere faglig viden, planlægning og konkrete løsninger, så Danmarks værdifulde træer bevares for fremtidige generationer.