Hvem er vi?

Simon Skov

Jeg har mange års erfaring inden for vurdering af træer. Jeg tilbyder professionel rådgivning og udfører tilsyn, risikovurdering af træer og træmålinger med resistograf med fokus på bevaring af træer. Jeg arbejder også med syns- og skønssager, hvor min ekspertise sikrer præcise og velbegrundede vurderinger.

Jeg er forfatter af bogen Risikotræer, sammen med Iben M. Thomsen, min kollega gennem mange år. Bogen giver et grundigt indblik i vurdering og håndtering af træer med risikofaktorer.
Jeg er uddannet biolog og har over 20 års erfaring fra Københavns Universitet, hvor jeg har arbejdet med rådgivning og projekter der bl.a. relaterer sig til træer, svampe og flis. 

I dag underviser jeg Skov- og landskabsingeniører og Naturvejledere på Skovskolen sideløbende med vores opgaver i Bioskov.

simon@bioskov.dk
40 17 50 40

Charlotte Ahrndt Skov

Jeg brænder for beskyttelse og bevaring af træer og natur. Med erfaring i pleje og udvikling af grønne områder, arbejder jeg med alt fra biodiversitet og plantevalg til landskabsplaner, plantning og pleje af træer i by og land. Jeg har specialiseret mig i beskyttelse af træer under byggeri og anlæg samt i vurdering og håndtering af bevaringsværdig beplantning.

Jeg er uddannet Urban Landskabsingeniør og har igennem mit virke i det kommunale, senest i Aarhus Kommune, arbejdet med udvikling af grønne byrum med særlig fokus på bevaring af træer, plantning- og pleje af træer, håndtering af risikotræer, værdisætning af træer og beplantning samt beskyttelse af træer i bygge- og anlægsprojekter.
Jeg har siddet som myndighed på træområdet og er derfor inde i gældende love og standarder og har stor indsigt i lokalplanlægning.

Ved siden af mit virke i Bioskov, fungerer jeg som ekstern underviser for Urbane Landskabsingeniører på Erhvervsakademi Aarhus og for Skov- og landskabsingeniører på Skovskolen Djursland. 

Siden efteråret 2025 har jeg været formand for Dansk Træplejeforening. 

charlotte@bioskov.dk
29 92 20 47