Værdisætning af træer og erstatningssager

Bioskov udfører professionel VAT19-værdisætning af træer ved skader, erstatningskrav og ekspropriation – og vi har erfaring fra flere større, omtalte sager. Vi vurderer også væltede træer for at afklare, om hændelsen kunne forudses, eller om der er tale om et hændeligt uheld. Få et solidt fagligt grundlag for at stå stærkt i dialogen med myndigheder, forsikring og modparter.

Vurdering af væltede træer og ansvar

Når et træ vælter og forårsager skade på fx bygninger, biler eller personer, kan det være afgørende at få vurderet, om hændelsen kunne være forudset – eller om der er tale om et hændeligt uheld. Bioskov foretager professionelle vurderinger af væltede træer for at afklare, om træet var et risikotræ, og om der har været tegn på svampeangreb, råd, svækkelse eller stabilitetsproblemer, som burde være opdaget tidligere.

Vores vurderinger bruges ofte i forbindelse med forsikringssager, erstatningsspørgsmål og tvister mellem parter – og giver et fagligt velfunderet grundlag for at afgøre ansvarsforholdet.

Værdisætning ved skader og erstatningskrav

Når et træ bliver beskadiget eller fældet uden tilladelse, er en professionel værdisætning afgørende for et korrekt erstatningskrav. Hos Bioskov har vi udarbejdet mange værdisætninger i forbindelse med skader på træer – både for private, kommuner og rådgivere.

Vi har bidraget til flere større sager, som har været politianmeldt og omtalt i pressen, ligesom vi har medvirket i værdisætninger i forbindelse med ekspropriationssager. Vores arbejde sikrer et solidt dokumentationsgrundlag, som kan bruges i både juridiske og administrative sammenhænge.

Hvad er dine træer værd?

Træer har både økonomisk, miljømæssig og æstetisk værdi, og det kan være væsentligt at kende denne værdi før et projekt går i gang. Ved byggesager, anlægsarbejder eller ændringer i lokalområdet kan en tidlig værdisætning hjælpe med at forebygge konflikter og skabe et fagligt fundament for dialogen med modparten.

VAT19 – anerkendt værdisætning af træer

Bioskov udfører VAT19 værdisætning af træer, den mest anvendte model i Danmark til vurdering af enkelttræers værdi. Modellen bygger på træets størrelse, sundhed, placering og betydning for omgivelserne og giver en veldokumenteret og objektiv beregning, som står stærkt i sagsbehandling og erstatningsopgør.

Værdisætning af beplantninger – VAB-modellen

Charlotte har været med til at udvikle den foreløbige VAB-model til værdisætning af sammenhængende beplantninger som krat, læbælter og mindre skove. Modellen anvendes bl.a. i Aarhus Kommune og er et vigtigt redskab, når det er hele planteområder – og ikke kun enkeltræer – der skal vurderes.
Arbejdet med udvikling af modellen pågår fortsat i Bioskov. 

Løsninger, kompromisser og forebyggelse

En værdisætning kan også bruges proaktivt til at finde bedre løsninger i projekter, hvor træer er i konflikt med byggeri eller anlæg. Vi hjælper med at identificere muligheder, kompromisser og tilpasninger, så både projektet og træerne tilgodeses bedst muligt.

Kontakt

Charlotte Ahrndt Skov                          Simon Skov
29922047                                                40175040
charlotte@bioskov.dk                           simon@bioskov.dk

 

15 + 12 =